Hovedindtrykket er en lille elegant og meget ædel hest, som bærer sig selv smukt i balance og med en let buet hals samt høj haleføring.
Hovedet er et af de specielle kendetegn, som bør ofres særlig opmærksomhed. Hovedet er forholdsvis lille, med bred pande, øjnene er lavt ansatte, store, mørke og nærværende, og langt fra hinanden. (Det såkaldte fjerne blik tyder på et utålmodigt temperament).
Ørerne er i reglen længere hos hoppen end hos hingsten, ofte med indadvisende spidser.
Kindbenene er store, runde som tallerkner, med god afstand, således at en knyttet hånd med lethed kan anbringes i mellemrummet.
Profilen kan være lige, men den karakteristiske kurvede næseryg er meget ønskelig.
Næseborene er lange, tynde og udvides stærkt ved anstrengelse og øget opmærksomhed. Mulen er meget lille og kan rummes i en halvtlukket hånd.
Helhedsindtrykket af fuldblodsaraberens hoved bør være en trekant set forfra, samt set fra siden en smuk tilspidsende kurve. Beduinen lagde stor vægt på jibbah og dennes placering, som bør være ca. midtvejs mellem øren og næsebor.
Hovedets forening med halsen er ligeledes et vigtigt punkt. Kaldet Mitbah og forløber i en smuk bue uden knæk, således ar der gives god plads til luftrør og dermed vejrtrækning.
Halsen er af god længde og smuk buet, samt velforenet med manken, som er velmarkeret.
Kroppen er dyb med god ribbenshvælving.
Skulderen lang, skrå, flad og med god plads til den frie bevægelse, samt altid højere end krydsets højeste punkt.
Ryggen kort, lige og lænden muskuløs, lidt opadvisende, hvor den møder krydset, som er forholdsvis langt og lige.
Halen er ansat lige i forlængelse af ryggen, og der er vigtigt, at den bæres højt og lige, når dyret er i bevægelse.
Benene er rene og med glasklare sener, overarmen lang, piberne korte, alle led store og knæene flade.
Koderne er af passende længde, hovene temmelig små, hårde og med veludviklede tråler.
Benstillingen bør være lige, omend racens kendetegn ofte har en tendens til kohase. Man kan tolerere dette i stilstand, hvis gangen er lige.
Bevægelsen i skridt er fri, således at baghovene træder inden over forhovende; I trav er den svævende og fri for skulderen, i galop blød og elastisk. Alle gangarter er behagelige for rytteren.
Nogle alvorlige fejl: Atypisk hoved - små, højtansatte øjne -glasøje -kort skulder - lang ryg - manglende haleføring - skæv benstilling - spidst muskelfattigt kryds - udstående hofteben.
Mindre fejl er: Menneske øjne (øjet viser hvidt)- lidt skæv haleføring.
Farve: Fuldblodsaraberen kan have alle farver undtagen broget. Hvide aftegn er meget almindelige, men de meget store aftegn, hvide bugpletter, er ikke ønskelige.
Størrelse: Gennemsnittet er ca. 150 cm, varierende fra 146 - 158 cm.
Temperament: Dette tillægges fuldt ud samme værdi, som hestens eksteriør, men det kan siges, at en fuldblodsaraber skal have hovedet med sig i dobbelt betydning. Beduinen havde et nært forhold til sine heste og levede med dem, ofte i samme telt. På denne måde oprettedes et tillidsforhold, som også i dag er ønskeligt, omend årsagen er en anden. Hingsten bør være fredsommelig, opmærksom, villig og livlig dog med værdigheden i behold. Hoppen er en omsorgsfuld mor, men ikke ondskabsfuld mod andres afkom eller i en flok. Et dårligt temperament er atypisk for racen, men det må fremhæves, at dette ikke er at forveksle med manglende opdragelse, som opdrætter eller ejer må bære ansvaret for.